Hvad fik en ung mand til at foretage en så helt igennem afskyelig handling? Hvor er Gud i den ondskab, som vi føler ramte vores land, da uskyldige mennesker blev såret og dræbt? Terrorangrebet i Købehavn sætter gang i mange tanker. Hvad var det, der gik galt?
Midt i krisen vil vi først og fremmest slå fast, at vi er overbevist om at Gud stadig er den samme. “I går, i dag og til evig tid” som bibelen udtrykker det. Gud ændrer sig ikke. Fredens Gud vil os det godt, og ønsker at vi har mulighed for at leve et godt liv. Dét, der skete i København, var menneskers værk, og det smerter Gud, at sådan noget sker.
Brudte relationer
Vi opfatter terrorhandlingen som et udtryk for syndens dybeste væsen. Synd handler nemlig om brudte relationer. Først og fremmest at relationen mellem Gud og mennesker er brudt, og dernæst at relationen mellem mennesker er brudt. Alt det, vi til daglig kan gå og omtale som synd, er egentligt bare symptomer på de brudte relationer. Prøv bare at se de ti bud. Hver eneste af dem handler om at du ikke må bryde relationen til Gud eller mennesker. Gud har simpelthen skabt os til at stå i relation til ham og til hinanden, og når de gode relationer brydes, begynder det at gå galt.
Vi lever i en verden, der er fuld af brudte relationer. Vi vidste det allerede, og i weekenden blev vi, på den værste måde, mindet om det igen. Denne gang da en yngre mand foretog handlinger, som tydeligt viser, at hans forståelse af relationen til ham selv, medmennesket og Gud er kommet fuldstændig ud af kurs.
Relationens forudsætning
Gensidig tillid og respekt er forudsætningen for enhver god relation. Har du ikke tillid til Gud, har du sikkert også fravalgt at leve dit liv sammen med ham. Mistede du tilliden til et menneske du engang elskede, mistede du også kærligheden. Og det er en stor del af problemet bag den terror, som med mellemrum rammer Europa. På nogle afgørende punkter lider vores samfund under, at manglende respekt og tillid har ført til brudte relationer.
Tegnerens ansvar
Gode relationer er et gensidigt ansvar mellem to parter. Derfor er det enormt bekymrende når den franske tegner Christophe Deloir fortæller, at de på Charlie Hebdo kæmper for »friheden til at ringeagte religion«.
Frihed til at kritisere – ja. Frihed til at debattere – ja. Men frihed til at ringeagte? Her bliver det problematisk. Her kompromitterer tegneren i den grad relationen. Han laver også selvmål. Der er ingen grænser for, hvad du kan slippe af sted med at sige til et menneske, som har tillid til dig. Hvis du får kritik af et menneske du véd respekterer dig, hører du også selv efter på en helt anden måde. I den gode relation er der plads til ubegrænset ytringsfrihed. Men Christophe Deloir ønsker ikke gode relationer. Han vil bare have frihed til at håne og ringeagte. Gud er kærlighed. Gud ønsker, at vi skal elske andre – selv vore fjender. Og man elsker dem ikke ved at gøre grin med dem på en hånlig og ringeagtende måde. Kærlig humor med bid i er helt OK. Men ikke hån og ringeagt! Derfor må tegneren og hans ligesindede påtage sig deres del af ansvaret for den brudte relation.
Terroristen
Terrorisme har netop til formål at splitte et samfund, og fjerne den gensidige tillid og respekt som Gud ønsker, vi skal bygge vores relationer på. Derfor må terroristen, og enhver der går med trangen til at “slå fra sig”, påtage sig deres del af ansvaret. De må søge at modtage kritikken i en positiv ånd – også når den kommer på en fjendtlig måde. Der er ikke andet sandt svar, end at man skal elske sin fjende og opsøge en god relation og dialog.
Og alle os andre
Gud elsker os! Han vil have relation til os, og han vil, at vi skal have gode relationer til hinanden. Det er vores ansvar, at vi besvarer terrorangrebet med at udvise sammenhold og dialog, der bygger på tillid og gensidig respekt. Vi kan kun opnå fuldstændig frihed til at tro, tænke, tale og tegne, hvis det sker med udgangspunkt i tillid og respekt. Må Gud give os nåde til at leve efter det.
