Rønne IMU

Rønne IMU er et hyggeligt, åbent fællesskab, som bruger tid på at snakke om Jesus, livet, interesser og alt muligt andet. Alle unge er velkomne – hvad enten man er kristen eller bare nysgerrig efter at lære mere om Gud.

Der er ofte mulighed for at mødes flere gange på en uge, men vores centrale mødeaften er tirsdag kl. 19.30. I løbet af en måned kan vores program indeholde, at vi får besøg af en taler, vi har fællesspisning, er hjemme hos folk (privat) i smågrupper, vi har bibelstudie, lovsang, bøn eller også finder vi på noget andet sjov. Hvis ikke andet er nævnt i programoversigten mødes vi på Zahrtmannsvej 42 i Rønne.