I Indre Mission arbejder vi på at flere kommer til at høre evangeliet. Hvis du gør dig tanker om tro, så vil vi gerne være et fællesskab hvor der er plads til dine spørgsmål og overvejelser.
Vi er aktive i Den Danske Folkekirke, der brænder for at flere hører evangeliet. Det prøver vi at gøre på mange måder:
Snak Tro. Vi vil gerne sætte samtaler om tro på dagsordenen. Fordi livets vigtigste spørgsmål ofte er lidt tabuiserede i vores tid. Det betyder også, at vi nogle gange står på Rønne Torv og inviterer til samtale om tro og liv. Del gerne dine tanker med os. Ansvarlig for Snak Tro er vores børne- og ungdomskonsulent Morten Munk Nørgaard og missionær Palle Kure. De står også til rådighed for samtale og forbøn, og kan kontaktes for aftale om det.
Wonderfestiwall.På Wonder er vi til stede med vores rullende Café, hvor man kan slå sig ned, hvile ørerne og har mulighed for samtale.
Pit-stop for par og enlige med børn.Et tilbud om en månedlig samling hvor vi mødes typisk lørdag 17:30 til fællesspisning. Derefter er der arrangeret pasning til børn, mens forældrene samles om et aktuelt tema. Dette tilbud foregår oftest på lejerbygningen Bækkely, Sdr. Mosevej 23, Snogebæk, fordi det er arrangeret i samarbejde med Evangelisk Luthersk Mission på Bornholm.
Skolebesøg. Der er tilbud om oplæg til skoleelever og klasser som arbejder med spørgsmål omkring kristen tro i Kristendomsfaget eller i forbindelse med projektopgaver.
Messy Church, spagettigudstjenester mm. Flere steder på øen er der tilbud om Messy Church for alle generationer, spagettigudstjeneste for børnefamilier og lignende arrangementer. Se mere om det på vores hjemmeside. Messy Church: I Allinge-Tejn, Aakirkeby og Rønne. Familie-arrangementer: Gudhjem. Spagettigudstjenester: Klemensker-Rø.
Event for konfirmander. Vi arrangerer tilbud om påskeevent for konfirmander i de bornholmske sogne. Vi samler konfirmandhold på vores lejrbygning Bethshda ved Dueodde, hvor de deltagende konfirmander oplever påskens begivenheder igennem medier, drama og opgaver.
Klubber, lejre og træfs for børn, juniorer og teenagere. Vores børne- og ungdomsarbejde organiserer forskellige klubtilbud og træfs for forskellige aldersgrupper. Det hedder Danmarks Folkekirkelige Børnegudstjenester (DFS) og Indre Missions Unge (IMU). Se deres hjemmeside for information.
Lokale fællesskaber.I lokale fællesskaber er det muligt at komme med i en bibel- eller bedegruppe. Her samles vi i mindre grupper for at dele det kristne budskab igennem studie, samtale og bøn.
Nogle steder på øen tilbyder vi kristendomskursus. Det er typisk en månedlig samling med fællesspisning, samtale om et tema som er centralt for tro og liv. Nogle steder er det i samarbejde med den lokale sognepræst.
Hvis du ønsker at være med i et sådant tilbud, kan du kontakte vores medarbejder: Missionær Palle Kure.
I de lokale fællesskaber arrangeres typisk mødeaftner med forkyndelse og mulighed for samtale om den.
Andagter oplæg og forkyndelse. Vi kommer gerne med oplæg til samtale og andagter privat, i mindre eller større grupper. Der er faste aftaler om andagter på nogle plejecentre. Vores medarbejdere og frivillige forkyndere stiller gerne op.