
Tag godt imod vores nye medarbejdere.
Vi er glade for nye medarbejdere til det kirkelige arbejde på Bornholm. De vil blive præsenteret under vores bibelcamping på Bethesda. Det foregår lørdag d. 4. juli om eftermiddagen nærmere information følger.
For børn
Sandra Westh Hansen begyndte 1. maj 2025 som deltids konsulent i Danmarks Folkekirkelig Søndagsskoler. (20%) Hun skal især arbejde med at inspirere vores klubledere og være tovholder på lejre. Læs mere om Sandra og hendes ansættelse. Til dagligt er hun også pædagog i en børnehave, og i øvrigt godt kendt som frivillig på lejre, i Gospel Kids mm.
Læs mere i denne artikel:
https://soendagsskoler.dk/om-dfs/nyheder/ny-konsulent-skal-heppe-paa-bornholm
For teenagere og unge
Benjamin Kaas Rasmussen er vores nye konsulent for Indre Missions Unge. Han skal bakke op om genopstart af IMU og fokusere på teen- og konfirmander. Han begynder 1. juli som ansat på deltid som konsulent for IMU (25%) samt konsulent for ungdomsarbejdet hos vores venner i Evangelisk Luthersk Mission (15%) Han arbejder samtidig som deltidsansat lærer. Vi er glade for at dele medarbejder med vores venner i ELM. Benjamin er kendt fra lejre og fællesskaber på Bornholm.
Læs mere i denne artikel:
https://indremission.dk/nyhed/region-oest-faar-ny-ungdomskonsulent