Tab af frelsen er værre end sygdom

Interview -prædiken bragt i IMPULS nr 17/2018, skrevet af Morten Stubkjær Klausen

En syg, der pludselig bliver rask, kan let glemme Gud

For Carsten Fonsdal Mikkelsen melder spørgsmålet “Hvorfor ham?” sig, når han læser om den syge ved Bethesda Dam.
“Jesus udvælger en tilsyneladende tilfældig mand, som ikke aner, hvem Jesus er. Det var åbenlyst ikke mandens tro, der helbredte ham,” siger Carsten, der selv har stillet spørgsmålet: “Hvorfor mig?”
For få år siden fandt lægerne ud af, at han har haft sklerose siden 1999, men han kan stadig passe sit arbejde.
“Som sygeplejerske kommer jeg jævnligt hos mennesker med samme diagnose. Flere af dem ligger i sengen hele døgnet og skal have hjælp til alt, mens jeg kan passe mit arbejde. Hvorfor er det ikke mig, der ligger i sengen, og den anden der hjælper mig?” spørger Carsten.
Spørgsmålet “Vil du være rask” udtrykker dyb respekt for mennesket egen vilje, mener han.
“Det kan jo synes som et tåbeligt spørgsmål at stille, for hvem vil ikke være rask? Men det, Jesus har i sinde at gøre med denne mand, vil ændre hans identitet fuldstændigt, og Jesus ønsker ikke at tvinge nogen,” understreger Carsten.
Han har selv tænkt på, hvordan det ville ændre hans afhængighed af Gud, hvis han pludselig blev rask.
“Hvordan vil det påvirke mit forhold til Gud, hvis jeg ikke var så fysisk afhængig af ham? Det føles egentlig dumt at gå med den slags overvejelser, og jeg vil selvfølgelig gerne være rask,” understreger han. Men hans erfaring er, at de rigeste oplevelser ligger i sårbarhed og er udenfor et menneskes komfortzone.

Kedelig konsekvens
Sygdommen får Carsten til at tage hver god dag som en gave fra Gud.
“Det er der også velsignelse ved, men jeg må ikke gøre mit svage punkt til et nyt og trygt tilflugtssted. Ligesom vi ikke skal synde mere, for at nåden kan blive større, skal vi heller ikke dyrke sygdommen som noget positivt, der skal gøre Gud større. Sygdom er en kedelig konsekvens af syndefaldet,” understreger han.
Carsten kan godt føle fristelsen til at sige, at han har det så godt, fordi han tror på Jesus. Men han ser intet i udvælgelsen af den syge ved Bethesda Dam, der støtter den tankegang.
“Det var ikke hans tro, der gjorde ham rask, men alene det faktum, at Jesus udvalgte ham.”
Carsten har det på samme måde med frelsen.
“Hvorfor har lige præcis jeg fået troen og fået del i frelsen? Jeg har jo ikke gjort noget særligt. Nej, jeg har bare fået troen, fordi Jesus ville det sådan,” understreger han.
Der er ikke en direkte sammenhæng mellem synd og sygdom i Jesus’ ord “… synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre”. I stedet ser Carsten en alvorlig advarsel.
“I den vestlige verden kan vi – overfladisk set – i stadig stigende grad klare det jordiske liv uden Gud, og derfor bliver der måske bedt færre bønner end for bare 50 år siden. Men der følger et stort ansvar med, når vi ikke længere har en torn i kødet, som husker os på at leve dagliglivet med Gud. I sidste ende kan vi glide helt væk fra Kristus og dermed opleve tabet af frelsen, noget der er langt værre end den mest invaliderende sygdom,” forklarer han.