Ind i bibelen: 2 En fars ønsker

11. november 2016

Bible Text: Matthæus kapitel 14, vers 22-33 |

Series:

Uploadet den 10. nov. 2016

Et særpræget syn mødte Carsten Fonsdal Mikkelsen, da han en dag kørte gennem Kollefjord på Færøerne. Det satte gang i nogle tanker om hvad en far ønsker for sine børn.
I denne videoandagt fortæller Carsten om hans tanker, og om far i himlen, der har nogle lignende ønsker for sine børn.

Denne video er den anden videoandagt i serien "Ind i Bibelen"

Vandringen på Søen

Matthæus kapitel 14
v22 Straks efter nødte Jesus disciplene til at gå om bord i båden og tage i forvejen over til den anden bred, mens han selv sendte skarerne bort. v23 Da han havde sendt skarerne bort, gik han ene op på bjerget for at bede. Og da det var blevet aften, var han alene dér. v24 Båden var allerede mange stadier fra land og kæmpede med bølgerne, for vinden var imod. v25 Men i den fjerde nattevagt kom han til dem, gående på søen. v26 Da disciplene så ham gå på søen, blev de skrækslagne og sagde: »Det er et spøgelse,« og de skreg af frygt. v27 Og straks talte Jesus til dem og sagde: »Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!« v28 Men Peter sagde til ham: »Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet.« v29 Han sagde: »Kom!« Peter trådte ud af båden og gik på vandet hen til Jesus. v30 Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: »Herre, frels mig!« v31 Straks rakte Jesus hånden ud, greb fat i ham og sagde: »Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?« v32 Da de kom op i båden, lagde vinden sig. v33 Og mændene i båden kastede sig ned for ham og sagde: »Sandelig, du er Guds søn.«

Download Files

Sermon Topics: ,,