Kategoriarkiv: Alle Artikler

Lederkursus var Luther lagkage


En høne, en fattig tiggerpige samt en oprører bevæbnet med en stor hammer var blandt ingredienserne, da op mod 50 ledere fra kristne børne- og juniorklubber lørdag var på lederkursus i Aakirkeby.

Kursusdeltagerne befandt sig nemlig pludseligt som deltagere i et totalteater. Det var inspireret af, at kurset blev holdt på 498 årsdagen for Martin Luthers oprør mod kirkens elite. Dengang holdt kirken befolkningen fast i angst og frygt, ligesom tilgivelse, var noget der kunne købes på markedspladsen.

I protest slog Martin Luther den 31. oktober 1517 sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg. Det blev startskuddet til den reformation, der væltede ind over Danmark 19 år senere.

Det var sognepræst Per Munch fra Nyker der optrådte som Luther, og han mener, at Luther har lige så meget at sige til børn i 2015, som han havde for 500 år siden »Og det er at mennesket, inklusive børnene, frelses af nåde. Vel at mærke nåde alene« fortæller Per Munch og henviser til at på Luthers tid prædikede kirken, at mennesker skulle præstere en hel del for at blive frelst. Det kunne være at bede fadervor på trappen, besøge Peterskirken eller købe et afladsbrev.»Her var det, at Luther blev ved med at sige “Frygt ikke”, og at det også var et tema, der skal formidles til børnene. De skal ikke gå og være bange. Vi skal frygte og elske Gud, men vi skal ikke være bange for ham«, slår Per Munch fast.

I løbet af dagen kunne lederne vælge sig ind på mange forskellige kurser. Der var mulighed for at lære mere om at være leder for socialt belastede børn, og om 37 forskellige familieformer, som man møder i Danmark i dag.

I det kreative hjørne kunne lederne stifte bekendtskab med nogle nye børnesange, som blev præsenteret af Simon Bartoldy, der er nyansat børnemusikkonsulent i Luthersk Mission. Viola Mellemstrand, fra Den lille Viol i Hasle kiggede også forbi og fremviste en helt serie af forslag til små og store kreative projekter, som på en gang er umådelig flotte, men samtidig så absolut indenfor hvad børn formår at arbejde med. Ja selv lederne burde kunne finde ud af det, som én konstaterede med et smil.

Kurset var arrangeret af børneafdelingerne i de tre missionsforeninger, Indre Mission, Luthersk Mission og Evangelisk Luthersk Mission. Et af de vigtige formål med det tværmissionske lederkursus er at give lederne mulighed for at udveksle erfaringer på tværs af de organisatoriske skel. Derfor var der lagt nogle gode lange pauser ind i programmet, så der var tid til samtale. Mange valgte også at bruge pauserne i ressourcesalen, hvor lokale klubber fremviste nogle af de ideer, de selv har arbejdet med i den senere tid, ligesom man kunne købe bøger og musik.

I dagens anledning var der også kreeret en lagkage med Luther som tema.  Alt var således Luther lagkage, og det er nogle glade – og mætte – ledere, der er klar til at servere nye ideer for deltagerne i de mange børne- og juniorklubber rundt om på Bornholm.

Se også sangen Farao! Farao! under vores Godcast sektion
Eller:
Du kan se en anden lille reportage fra Lederkursus 2015

Terror: Åbent brev fra Bornholm IM

Hvad fik en ung mand til at foretage en så helt igennem afskyelig handling? Hvor er Gud i den ondskab, som vi føler ramte vores land, da uskyldige mennesker blev såret og dræbt? Terrorangrebet i Købehavn sætter gang i mange tanker. Hvad var det, der gik galt?

Midt i krisen vil vi først og fremmest slå fast, at vi er overbevist om at Gud stadig er den samme. “I går, i dag og til evig tid” som bibelen udtrykker det. Gud ændrer sig ikke. Fredens Gud vil os det godt, og ønsker at vi har mulighed for at leve et godt liv. Dét, der skete i København, var menneskers værk, og det smerter Gud, at sådan noget sker.

Brudte relationer

Vi opfatter terrorhandlingen som et udtryk for syndens dybeste væsen. Synd handler nemlig om brudte relationer. Først og fremmest at relationen mellem Gud og mennesker er brudt, og dernæst at relationen mellem mennesker er brudt. Alt det, vi til daglig kan gå og omtale som synd, er egentligt bare symptomer på de brudte relationer. Prøv bare at se de ti bud. Hver eneste af dem handler om at du ikke må bryde relationen til Gud eller mennesker. Gud har simpelthen skabt os til at stå i relation til ham og til hinanden, og når de gode relationer brydes, begynder det at gå galt.

Vi lever i en verden, der er fuld af brudte relationer. Vi vidste det allerede, og i weekenden blev vi, på den værste måde, mindet om det igen. Denne gang da en yngre mand foretog handlinger, som tydeligt viser, at hans forståelse af relationen til ham selv, medmennesket og Gud er kommet fuldstændig ud af kurs.

Relationens forudsætning

Gensidig tillid og respekt er forudsætningen for enhver god relation. Har du ikke tillid til Gud, har du sikkert også fravalgt at leve dit liv sammen med ham. Mistede du tilliden til et menneske du engang elskede, mistede du også kærligheden. Og det er en stor del af problemet bag den terror, som med mellemrum rammer Europa. På nogle afgørende punkter lider vores samfund under, at manglende respekt og tillid har ført til brudte relationer.

Tegnerens ansvar

Gode relationer er et gensidigt ansvar mellem to parter. Derfor er det enormt bekymrende når den franske tegner Christophe Deloir fortæller, at de på Charlie Hebdo kæmper for »friheden til at ringeagte religion«.

Frihed til at kritisere – ja. Frihed til at debattere – ja. Men frihed til at ringeagte? Her bliver det problematisk. Her kompromitterer tegneren i den grad relationen. Han laver også selvmål. Der er ingen grænser for, hvad du kan slippe af sted med at sige til et menneske, som har tillid til dig. Hvis du får kritik af et menneske du véd respekterer dig, hører du også selv efter på en helt anden måde. I den gode relation er der plads til ubegrænset ytringsfrihed. Men Christophe Deloir ønsker ikke gode relationer. Han vil bare have frihed til at håne og ringeagte. Gud er kærlighed. Gud ønsker, at vi skal elske andre – selv vore fjender. Og man elsker dem ikke ved at gøre grin med dem på en hånlig og ringeagtende måde. Kærlig humor med bid i er helt OK. Men ikke hån og ringeagt! Derfor må tegneren og hans ligesindede påtage sig deres del af ansvaret for den brudte relation.

Terroristen

Terrorisme har netop til formål at splitte et samfund, og fjerne den gensidige tillid og respekt som Gud ønsker, vi skal bygge vores relationer på. Derfor må terroristen, og enhver der går med trangen til at “slå fra sig”, påtage sig deres del af ansvaret. De må søge at modtage kritikken i en positiv ånd – også når den kommer på en fjendtlig måde. Der er ikke andet sandt svar, end at man skal elske sin fjende og opsøge en god relation og dialog.

Og alle os andre

Gud elsker os! Han vil have relation til os, og han vil, at vi skal have gode relationer til hinanden. Det er vores ansvar, at vi besvarer terrorangrebet med at udvise sammenhold og dialog, der bygger på tillid og gensidig respekt. Vi kan kun opnå fuldstændig frihed til at tro, tænke, tale og tegne, hvis det sker med udgangspunkt i tillid og respekt. Må Gud give os nåde til at leve efter det.

holding hands

Miraklet i Aakirkeby

Miraklet i Aakirkeby

Det var en dag som alle andre da Esther Pedersen fra Aakirkeby, der dengang var 87 år, gik ud af døren. Hun skulle ikke langt. Bare lige ud med skraldespanden. Nu bagefter ved hun ikke helt præcist, hvad der skete, men pludselig faldt Esther omkuld. En skærende smerte forplantede sig i hendes højre arm, da hun ramte jorden. Hun forsøgte at rejse sig, men kunne ikke. Højre arm var ubrugelig, og Esther havde ikke kræfter til at hive sig op fra jorden uden at kunne bruge armen. Der var intet andet at gøre end at blive liggende og håbe og bede til, at hun snart blev fundet.

f10Imens gik Esthers barnebarn, Lene Kirkegaard, hjemme et andet sted i byen. Hun mærkede en uro, og fik pludselig lyst til at tage hen og besøge mormor. Lene fulgte heldigvis sin indskydelse. Esther blev fundet, og med besvær lykkedes det for Lene at hjælpe mormor op, og få hende af sted på skadestuen.

Det var ikke gode nyheder personalet kom med, da der senere på dagen kom svar på røntgenbillederne. Højre arm var skadet, og Esther skulle opereres med det samme da armen ellers ville være ubrugelig, ligesom smerterne ville blive uudholdelige.

»Men der var en indre stemme, der sagde nej, og at jeg skulle tage hjem,« fortæller Esther. Hun takkede derfor nej til operationen og tog tilbage til Aakirkeby. »Jeg kom hjem og tænkte mange gange: Hvad har du dog gjort. Jeg havde jo ikke nogen til at hjælpe mig, og jeg skulle jo i seng. Det gjorde så ondt, og jeg kunne næsten ikke få tøjet af. Da jeg lagde mig i sengen holdt jeg armen med den anden hånd, og så lagde jeg pænt armen ved siden af mig.«

Imens var Esthers oldebørn, Mads og Emilia Kirkegård, også på vej i seng. Vanen tro sluttede familien dagen af med bøn. Og Mads spurgte: Skal vi ikke bede for oldemor? Det, synes de andre, var en god ide, og sammen bad familien om, at Gud ville hjælpe oldemor og hendes dårlige arm.

»Forsigtigt lagde jeg armen på madrassen,« fortæller Esther. »Og den gjorde ikke ondt. Jamen er det ikke mærkeligt? Det er helt givet, at der er en, der har hjulpet mig der. Så sikker er jeg i min sag. Det er så stort. Det er det altså. For mig er det meget stort.« Siden har Esther kun i perioder oplevet lidt ømhed i albuen, og allerede den følgende dag kunne hun bruge armen igen. Nu 1½ år senere bruger Esther fortsat armen frit.

Esther beder også selv for et familiemedlem, og hun glæder sig over at følge de fremskridt, der er sket, siden hun begyndte at bede for denne person. »Bønnen virker. Jeg har mærket det så mange gange! Jeg var 14 år, da Gud kaldte på mig, og 16 år da jeg tog stilling til Gud. Så har der været perioder frem og tilbage, men jeg har aldrig tvivlet. Jeg har hørt, at andre kan tvivle. Det kan jeg ikke sige, at jeg har. Nej, jeg har set, hvor meget Gud har hjulpet gennem alt!«

 

Bornholmere red på kameler i Negev-ørkenen

Kilde: Indre Missions Tidende

50 bornholmere har været på en rejse til Israel med missionærparret Tove og Jørgen Bloch fra Randers som rejseledere.

Jørgen Bloch, der tidligere har været missionær på Bornholm, fortæller, at flere bornholmere uafhængigt af hinanden havde opfordret Tove og ham til at lave en tur til Israel for bornholmere.

“Det var svært at sidde opfordringen overhørig,” siger Jørgen Bloch. “Hvis vi blev 25 deltagere, ville vi blive rigtig glade. Og så endte vi med at tage af sted med 50 deltagere!”

Felix Rejser var teknisk arrangør på rejsen, hvor deltagerne så mange af Israels store seværdigheder i Jerusalem og Galilæa. Men turen bød også på mere usædvanlige oplevelser. Jørgen Bloch fortæller, at de 50 bornholmere, som var i alderen fra ca. 40 til 80 år, blandt andet oplevede Negev-ørkenen set fra en kamelryg.

“Alle 50 deltagere hoppede op på kamelerne! Det havde jeg ikke turdet håbe på,” fortæller rejselederen, der er meget tilfreds med forløbet af Israelsturen.

Genbrugsbutik fylder 10 år

Personalet var klædt i festlige hatte, da IM-genbrug på Haslevej i Rønne den 1. oktober 2014 kunne slå dørene op til jubilæumsfest. Det er nemlig 10 år siden butikken åbnede, og den daglige leder, Bjarne Myhre, kan se tilbage på 10 år med en rivende udvikling: »Det har været 10 spændende år, hvor butikken hele tiden har været i en rivende udvikling«, fortæller Bjarne Myhre. To gange har man bygget til, så der blev mere plads til de mange ting og sager, som butikken hver dag får indleveret.

Blandt de mange kunder som kiggede ind til fødselsdagen, var også Lilian Høstner fra Aakirkeby. Hun fortæller, at hun har besøgt butikken jævnligt gennem flere år.
»Engang imellem kører jeg rundt og kigger på forskellige genbrugsbutikker, og ser om der er noget jeg ikke kan undvære. Jeg synes, der er lidt sport i det. Det er både for pengepungen, for miljøet og for hjælpen til andre mennesker, Jeg kan godt lide genbrugskonceptet – at ting ikke skal smides ud. Hvis de kan bruges af andre, hvorfor så bare kyle det ud og køre på BOFA med det? Så jeg får noget billigt, og der er nogle mennesker, der får noget hjælp rundt omkring i verden«.

Lilian Høstner fortæller, at noget af det, hun sætter pris på ved IM-genbrug, er, at der er pænt og ordentligt, så det er til at finde tingene. »Der er en god pris, og der er en god orden her. Man kan finde rundt. Og der er ikke så meget tøj på stængerne, så man ikke kan komme til at se det. Det er nemt at overskue, og det, synes jeg, er godt. Og så er personalet så søde herinde. Det er de faktisk altid i genbrugsbutikkerne. Man kan godt mærke, at det ikke er et surt job, men de er her, fordi de har lyst«.

Netop i dag har Lilian Høstner gjort et godt fund i genbrugsbutikken: Jeg har købt en pels til 75 kroner. Det er dansk design, og det ser ud til at den er håndsyet. De gange hvor jeg har betalt for meget, eller købt noget jeg ikke havde brug for alligevel, det tror jeg kommer ind igen den her gang. Så nu skal jeg til at gå med pels, det har jeg ellers aldrig gjort. Den er jeg faktisk rigtig godt tilfreds med, men det er jo ikke sikkert, min mand bliver det«, siger Lilian Høstner med et grin.
Og Bjarne Myhre glæder sig over, at Lilian Høstner har gjort en god handel. »Man kan altid spørge om, hvad der er den rigtige pris for en vare, men det er vigtigt for os, at man kan gøre nogle gode fund her. Så har vi jo den store glæde at se kunderne komme igen. Mange af vore kunder er kommet her fast gennem alle 10 år, og vi er meget taknemlig for den store opbakning, de viser os, og vi glæder os til også at tage imod dem i fremtiden«.