Alle indlæg af Carsten Mikkelsen

Tab af frelsen er værre end sygdom

Interview -prædiken bragt i IMPULS nr 17/2018, skrevet af Morten Stubkjær Klausen

En syg, der pludselig bliver rask, kan let glemme Gud

For Carsten Fonsdal Mikkelsen melder spørgsmålet “Hvorfor ham?” sig, når han læser om den syge ved Bethesda Dam.
“Jesus udvælger en tilsyneladende tilfældig mand, som ikke aner, hvem Jesus er. Det var åbenlyst ikke mandens tro, der helbredte ham,” siger Carsten, der selv har stillet spørgsmålet: “Hvorfor mig?”
For få år siden fandt lægerne ud af, at han har haft sklerose siden 1999, men han kan stadig passe sit arbejde.
“Som sygeplejerske kommer jeg jævnligt hos mennesker med samme diagnose. Flere af dem ligger i sengen hele døgnet og skal have hjælp til alt, mens jeg kan passe mit arbejde. Hvorfor er det ikke mig, der ligger i sengen, og den anden der hjælper mig?” spørger Carsten.
Spørgsmålet “Vil du være rask” udtrykker dyb respekt for mennesket egen vilje, mener han.
“Det kan jo synes som et tåbeligt spørgsmål at stille, for hvem vil ikke være rask? Men det, Jesus har i sinde at gøre med denne mand, vil ændre hans identitet fuldstændigt, og Jesus ønsker ikke at tvinge nogen,” understreger Carsten.
Han har selv tænkt på, hvordan det ville ændre hans afhængighed af Gud, hvis han pludselig blev rask.
“Hvordan vil det påvirke mit forhold til Gud, hvis jeg ikke var så fysisk afhængig af ham? Det føles egentlig dumt at gå med den slags overvejelser, og jeg vil selvfølgelig gerne være rask,” understreger han. Men hans erfaring er, at de rigeste oplevelser ligger i sårbarhed og er udenfor et menneskes komfortzone.

Kedelig konsekvens
Sygdommen får Carsten til at tage hver god dag som en gave fra Gud.
“Det er der også velsignelse ved, men jeg må ikke gøre mit svage punkt til et nyt og trygt tilflugtssted. Ligesom vi ikke skal synde mere, for at nåden kan blive større, skal vi heller ikke dyrke sygdommen som noget positivt, der skal gøre Gud større. Sygdom er en kedelig konsekvens af syndefaldet,” understreger han.
Carsten kan godt føle fristelsen til at sige, at han har det så godt, fordi han tror på Jesus. Men han ser intet i udvælgelsen af den syge ved Bethesda Dam, der støtter den tankegang.
“Det var ikke hans tro, der gjorde ham rask, men alene det faktum, at Jesus udvalgte ham.”
Carsten har det på samme måde med frelsen.
“Hvorfor har lige præcis jeg fået troen og fået del i frelsen? Jeg har jo ikke gjort noget særligt. Nej, jeg har bare fået troen, fordi Jesus ville det sådan,” understreger han.
Der er ikke en direkte sammenhæng mellem synd og sygdom i Jesus’ ord “… synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre”. I stedet ser Carsten en alvorlig advarsel.
“I den vestlige verden kan vi – overfladisk set – i stadig stigende grad klare det jordiske liv uden Gud, og derfor bliver der måske bedt færre bønner end for bare 50 år siden. Men der følger et stort ansvar med, når vi ikke længere har en torn i kødet, som husker os på at leve dagliglivet med Gud. I sidste ende kan vi glide helt væk fra Kristus og dermed opleve tabet af frelsen, noget der er langt værre end den mest invaliderende sygdom,” forklarer han.

Julefesten kom på museum

Ganske vist har Gudhjem IM holdt julefest hvert år i december så længe nogen kan mindes. Men det var alligevel en overraskelse, da det gik op for de gode missionsfolk i byen, at 2015 blev året, hvor deres julefest kom på museum.

Det skete i forbindelse med Gudhjems byjulekalender. Rundt om i byen er 24 døre og vinduer blændet af og forsynet med et kalendernummer, og hver aften mødes borgerne for at åbne en ny låge. Da Gudhjem Museum åbnede deres låge, blev alle inviteret ind til sanglege og beretningen om  børnejulefesten i missionshuset Sikem i årene omkring 1950.

Det var Marna Tranberg, der stod bag særudstillingen på Gudhjem Museum. I sin barndom var hun en trofast deltager i julefesten. »Det var glæde, og vi havde det så dejligt. Vi glædede os fra år til år, det var noget man så frem til,« fortæller Marna Tranberg, der stadig husker mange detaljer fra julefesten: Den gloende røde ovn,  de små slikkurve, som kvindekredsen havde limet sammen, og ikke mindst rygterne om rotter, der kunne bide en i numsen, når man brugte lokummet.

»Julefesten er noget, der ikke må gå i glemmebogen, fordi det har enorm betydning, at børn er vant til at komme i missionshuset og er vant til at høre Guds ord. Jeg synes, det er vigtigt, at det også er en del af Gudhjems historie. Da jeg så foreslog Arkivrådet at bruge det i julekalenderen, sagde de straks: Ja det gør vi.«

Mellem 80 og 100 borgere mødte op, da Gudhjem Museum afslørede deres bidrag til julekalenderen, og efter Marna Tranbergs fortælling, boltrede de sig omkring juletræet med Per Syvspring  og andre gode gamle klassiske børnelege fra julefesten. Og i Gudhjem IM overvejer man nu selv at deltage aktivt i næste års julekalender, så missionshuset også bliver udstyret med en kalenderlåge, og man på den måde både kan synliggøre arbejdet, og samtidigt tage aktivt del i det liv der foregår i lokalsamfundet.

Herunder kan du se og høre Marna Tranberg fortælle sine erindringer om de julefester i missionshuset,  som kom til at sætte varige spor i en lille pige.

 

Lederkursus var Luther lagkage


En høne, en fattig tiggerpige samt en oprører bevæbnet med en stor hammer var blandt ingredienserne, da op mod 50 ledere fra kristne børne- og juniorklubber lørdag var på lederkursus i Aakirkeby.

Kursusdeltagerne befandt sig nemlig pludseligt som deltagere i et totalteater. Det var inspireret af, at kurset blev holdt på 498 årsdagen for Martin Luthers oprør mod kirkens elite. Dengang holdt kirken befolkningen fast i angst og frygt, ligesom tilgivelse, var noget der kunne købes på markedspladsen.

I protest slog Martin Luther den 31. oktober 1517 sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg. Det blev startskuddet til den reformation, der væltede ind over Danmark 19 år senere.

Det var sognepræst Per Munch fra Nyker der optrådte som Luther, og han mener, at Luther har lige så meget at sige til børn i 2015, som han havde for 500 år siden »Og det er at mennesket, inklusive børnene, frelses af nåde. Vel at mærke nåde alene« fortæller Per Munch og henviser til at på Luthers tid prædikede kirken, at mennesker skulle præstere en hel del for at blive frelst. Det kunne være at bede fadervor på trappen, besøge Peterskirken eller købe et afladsbrev.»Her var det, at Luther blev ved med at sige “Frygt ikke”, og at det også var et tema, der skal formidles til børnene. De skal ikke gå og være bange. Vi skal frygte og elske Gud, men vi skal ikke være bange for ham«, slår Per Munch fast.

I løbet af dagen kunne lederne vælge sig ind på mange forskellige kurser. Der var mulighed for at lære mere om at være leder for socialt belastede børn, og om 37 forskellige familieformer, som man møder i Danmark i dag.

I det kreative hjørne kunne lederne stifte bekendtskab med nogle nye børnesange, som blev præsenteret af Simon Bartoldy, der er nyansat børnemusikkonsulent i Luthersk Mission. Viola Mellemstrand, fra Den lille Viol i Hasle kiggede også forbi og fremviste en helt serie af forslag til små og store kreative projekter, som på en gang er umådelig flotte, men samtidig så absolut indenfor hvad børn formår at arbejde med. Ja selv lederne burde kunne finde ud af det, som én konstaterede med et smil.

Kurset var arrangeret af børneafdelingerne i de tre missionsforeninger, Indre Mission, Luthersk Mission og Evangelisk Luthersk Mission. Et af de vigtige formål med det tværmissionske lederkursus er at give lederne mulighed for at udveksle erfaringer på tværs af de organisatoriske skel. Derfor var der lagt nogle gode lange pauser ind i programmet, så der var tid til samtale. Mange valgte også at bruge pauserne i ressourcesalen, hvor lokale klubber fremviste nogle af de ideer, de selv har arbejdet med i den senere tid, ligesom man kunne købe bøger og musik.

I dagens anledning var der også kreeret en lagkage med Luther som tema.  Alt var således Luther lagkage, og det er nogle glade – og mætte – ledere, der er klar til at servere nye ideer for deltagerne i de mange børne- og juniorklubber rundt om på Bornholm.

Se også sangen Farao! Farao! under vores Godcast sektion
Eller:
Du kan se en anden lille reportage fra Lederkursus 2015

Ledere vinder drømmerejse


En morgen ringede det på døren hos Tejn Søndagsskoles leder, Alice Due. Udenfor stod Danmarks Folkekirkelige Søndagsskolers konsulent på Bornholm, Karen Markussen. Med sig havde hun en buket blomster og en stor overraskelse.
»Hun bad mig om at sætte mig ned på en stol,« fortæller Alice Due. »Og så fortalte hun, at vi havde vundet en studierejse til Israel. Det er meget uvirkeligt – det kan da ikke være rigtigt! , lyder det fra en tydelig bevæget leder, der sammen med fire medledere nu står til at skulle planlægge en studierejse til Israel.«

Men det er rigtigt nok. De fem ledere Tejn Søndagsskole havde indsendt vedtægter, program, kontingenter, referat af generalforsamling – alt det der skal til for at være en DFS-klub foreningsopbygget under Dansk Ungdoms Fællesråd. Og hvert år laver Søndagsskolerne en lodtrækning blandt sine DUF-klubber for at tilskynde og takke ledere for at lave det foreningsopbyggende arbejde, som årligt giver DFS over 3 mio. i tilskud via tipsmidlerne. DFS har 350 klubber tilsluttet, men blandt de 173, der er registreret via DUF, var det altså Tejn Søndagsskole, der løb med præmien.

For Alice Due og de øvrige ledere, er det en mangeårig drøm, der er gået i opfyldelse. »Så sent som for en uge siden, var der en veninde, der spurgte mig, om jeg ikke havde lyst til at se Israel. Og jo, det er det land, jeg allerhelst vil se, men min mand er syg, så vi kan ikke rejse så langt. Men nu kommer jeg af sted alligevel,« fortæller Alice Due, der glæder sig til at se de steder, de uge efter uge fortæller børnene om. Hun håber at en studietur til det land, hvor langt de fleste af Bibelens historier foregår, vil gøre bibelhistorierne endnu mere levende for børnene i klubben. Lederne kan se frem til at besøge lokalt børnearbejde i Israel, og mange andre spændende oplevelser. Når studierejsen er sat sammen, og lederne har fundet en dato, hvor alle kan, så går turen til Israel.

Jeg glæder mig

Af Carsten Fonsdal Mikkelsen
Indre Missions nye missionær på Bornholm er et kendt ansigt for rigtig mange bornholmere. Efter en årrække som lærer og leder på kommunale skoler, har han senest arbejdet som skoleleder på Davidskolen i Aakirkeby. Samtidigt har han i fritiden haft et stort engagement i det frivillige kirkelige arbejde. I de seneste år har han været kredsformand for Indre Mission på Bornholm og fungeret som bevægelsens talsmand og ansigt ud ad til.

Nu får Palle Kure så mulighed for at arbejde fuld tid med nogle af de ting, som betyder meget for ham. »Jeg glæder mig især til at arbejde med kommunikation af det kristne budskab, og fællesskabet om opgaverne med de mange engagerede frivillige i det kirkelige arbejde på Bornholm,« fortæller Palle Kure, der selv oplever at have fået rigtigt meget positivt gennem det kristne fællesskab: »Da jeg var teenager var der nogen der brugte deres fritid på at skabe godt fællesskab og livsnær forkyndelse for mig, så troen på Guds tilgivelse og Guds nærvær blev levende for mig. Det har haft en afgørende betydning for mig i resten af mit liv.«

Palle Kure mener, at fællesskabet i Indre Mission er særligt kendetegnet ved, at det er en græsrodsbevægelse mere end det er en traditionel forening. »Når jeg har afsluttet opgaverne på Davidskolen med udgangen af juli måned 2015, vil jeg sammen med regionsleder Kurt Kristensen og bestyrelsen for IM-Bornholm arbejde med den jobbeskrivelse, som skal sætte rammerne for mit arbejde i bevægelsen. En del af det arbejde vil også være en kontakt til de fællesskaber og netværk som IM- Bornholm er en del af, hvor jeg vil lytte mig ind til de forskellige behov og muligheder der er,« slutter Palle Kure.

Palle Kure, der bor i Aakirkeby, er gift med Jane. Sammen har de sønnen Mathias, der studerer i Købehavn.