Afskedsfest for konsulent Karen Markussen.

Afskedsfest på Bibelcamping 2017.

Fordi Karen Markussen og hendes familie rykker teltpælene op og  flytter fra Bornholm, tog vi afsked med  Karen torsdag d. 13. juli kl. 17:00-19:00 på Bibelcamping – Bethesda. Det blev en festlig markering af Karens indsats for det kirkelige børnearbejde.

Mange valgte at tage madkurven til haven og grillen i Bethesdas forhave. Senere samledes vi i salen, hvor der var hilsener og gode ord.

Bibelcamping 2017 bar – som de seneste mange år – et positivt præg af Karens indsats. Juniorerne modtog undervisning og samtale, Karen medvirkede hver aften i barokke dialoger i Luther-minutter. En aften var aftenmødet erstattet af en Messy-church-a-like/temaaften om Peters fiskedræt. Arrangeret af Karen i samarbejde med en stor gruppe frivillige.

I løbet af Bibelcamping var der to gange indsamling med fokus på arbejdet i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler.