Sommerevents 2020 på Bethesda

Vi kan ikke gennemføre bibelcamping, men planlægger nu events med smågrupper, som lever op til kravene.

Sommerevents 2020 på Bethesda,

Bethesdavej 7, 3730 Nexø

lørdag d. 4.7.      tirsdag d. 7. 7.      fredag d. 10. 7.

Tag kaffe- eller grillkurv med til Sydbornholm. Lovsang, aktiviteter og forkyndelse. Vi planlægger samlinger i små grupper, der overholder krav.

Mød blandt andet: Sognepræst Andreas E. Bøge, Aalborg. Leder af SnakTro Jens Martin Thuehøj Pedersen, Egå. Missionskonsulent Maria Legarth, Hillerød. Sognepræst Jørgen Johansen, Hejnsvig.

Dette er ikke bibelcamping med overnatning på værelser, campingvogn på vores campingplads mm. Det vender tilbage i 2021

Tværkultur. Taler du Tigrinya, farsi- eller arabisk? Hvis du er flygtning, immigrant, under integration eller lignende, er vores sommerevent et godt sted at møde danskere og knytte nye relationer. Vi tilbyder deltagelse i de fælles aktiviteter , og vil efter behov også lave særlige tilbud til dig. Skriv til eventchef Palle Kure. Så vil han orientere dig om mulighed for deltagelse, oversættelse af udvalgt events mm.

Arrangeret af Folkekirkeligt fællesskab:

Indre Mission, Danmarks Folkekirkelige søndagsskoler, Indre Missions Unge

Fra 10. juni er det muligt at tilmelde sig til events. I takt med at de måtte blive fyldt op, vil vi oprette yderligere events.

Se programmet her: (Det vil indtil 1.7. blive opdateret).

Eventchef Palle Kure kan kontaktes på: palle.k@indremission.dk eller på mobil: 2344 1373

Genbrug prøveåbner

Den 4. maj genåbnede vores genbrugsbutik i Rønne Nord. Vi har en periode med prøve-åbnet for at se hvordan vi kan få butikken til at fungere.

Åbningstider:

Hverdage 13:00 – 17:00

Lørdage: 10:00 – 13:00

Vi har en del tilpasninger på grund af smittefare. Der er et begrænset antal kunder i butikken ad gangen. Vi har ryddet vores kaffehjørne og skabt mere plads omkring kassen og indgangen. Lige inden for døren står der håndsprit. Kasseområdet har fået monteret to plexiglas-afskærmninger og vi har placeret et bord, så afstanden mellem kunde og kasse er blevet fornuftig.

Juniorer og Teen – online…

Morten i gang med optagelser.

Onsdag d. 6. maj kl. 19:00 går et nyt tilbud til juniorer og teenagere i luften på Youtube. Break online er for juniorer og teenagere som ikke kan komme i klub. Break online kan på onsdag kl. 19:00 ses på: https://youtu.be/pLs85A4AQ_w

Morten M. Nørgaard producerer i samarbejde med andre frivillige og lønnede en ugentlig hilsen. Den indeholder en andagt, forslag til en aktivitet, en udfordring samt en konkurrence. I tidsrummet hvor udsendelsen kører sidder Morten klar til at kommunikere med seerne på chatten der er tilknyttet Youtubekanalen.

Bordtennisrummet og klublokalet i Smedegade 33, Aakirkeby er omdannet til studie, hvor der produceres og klippes. Initiativet er for alle juniorer og teenagere. Break online produceres af Morten M. Nørgaard for Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS) og Indre Missions Unge (IMU). og teenklubber i Danmark.